onsdag den 1. juni 2016

Lysets indtog

Så er det igen ved at være længe siden, at jeg har skrevet noget herinde. Tider flyver jo som altid... Men jeg har i løbet af perioden, hvor vi har boet her i Nuuk, taget nogle billeder af himlen fra vores altan. Der har mange gange været et meget smukt lys, og vi bor jo perfekt til at nyde det med vores fantastiske fjordudsigt. For nogle måneder siden blev det stadig mørkt, hvorimod det i dag ikke længere er mørkt i løbet af natten, for sollyset skinner kraftigt bag fjeldene og oplyser himlen alle døgnets timer. Lyset, der følger de forskellige årstider, gør virkelig en forskel heroppe i forhold til, hvad man oplever i Danmark. Man kan også mærke at det påvirker en, og at man meget nemt glemmer tiden her om sommeren, da man ikke rigtig har en fornemmelse af, hvor sent det er, da der jo bare er lyst. Men jeg synes at det er skønt (på nær når jeg skal sove, og der ikke er mørklægningsgardiner)! 






Alle billederne ovenfor er taget i løbet af april. Herunder ses et billede jeg tog ved midnat for blot et par dage siden, og der kan man få en ide om, hvor lyst det er.


Tjøs & tjærlighed herfrâ Nuuk

fredag den 22. april 2016

Plandage 2016 & Gensyn med Sisimiut

Så blev det Store Bededag, og jeg har derfor endelig tid til at få lavet endnu et indlæg her på bloggen. Hverdagen går så stærkt, synes jeg, så det er så dejligt med forårets helligdage. 
Fra den 8. til 11. april blev der afholdt noget, der hedder Plandage. Det er en årlig begivenhed, hvor kommunernes planafdelinger, Landsplan samt evt. andre med relevans for det pågældende års tema mødes. I år blev det afholdt i Sisimiut, og da jeg jo sidder som praktikant hos Landsplan, var jeg derfor også inviteret. Derfor rejste vi til Sisimiut torsdag den 7. april, og grundet dårligt vejr, rejste vi først hjem til Nuuk onsdag den 13. apirl. For mit vedkommende var det skønt at være tilbage i Sisimiut, og forsinkelsen på hjemrejsen gjorde mig bestemt ikke noget. Jeg fik set både venner og familie, og også Rasmus' tidligere hunde, selvom der selvfølgelig også gik en masse tid med Plandagene.
Søndag endte jeg dog med at droppe Plandagene til fordel for min venindes bryllup, som tilfældigvis skulle vies lige den søndag. Meget heldigt! Mødte hende tilfældigt ved supermarkedet i Sisimiut om fredagen, hvor hun inviterede mig med til brylluppet. Det kom helt bag mig, og ydermere er hun også gravid, hvilket jeg heller ikke vidste noget om. Men hvor er det dog dejligt for dem, Agneta & Lars! Agneta kender jeg fra tiden, hvor jeg studerede i Sisimiut. Vi trænede en del sammen, og sov i telt sammen under ACR i 2014.
Desværre var Sisimiut ramt af meget tøvejr, de dage vi var der, og tiden var lidt presset, så desværre nåede jeg ikke på hundeslædetur og snescootertur denne gang.

I Sisimiuts centrum smeltede Spejdersøen.
Gruppearbejde, debat og diverse præsentationer fyldte Plandagene.



Agneta & Lars danser deres første dans som ægtefæller


Bjarke og jeg på tur! Kender ham her fra Nuuk, men han var tilfældigvis også i Sisimiut.







Det var nu dejligt at komme hjem til Rasmus igen, efter næsten en uge!
Hundekys fra Sisimiut og Nuuk

tirsdag den 5. april 2016

Vores hjem som nuumiutter

Da vi flyttede til Nuuk, havde vi fået tildelt en møbleret 2 værelses kollegielejlighed med et dejlig stort fælleskøkken, der deles med 5 andre lejligheder. Vi har ikke selv haft mange personlige ting med, da vi jo kun skal bo her i 5 måneder. Det tager tid at få gjort nye omgivelser personlige, og selvom det ikke er det store vi har gjort, føles det nu alligevel efterhånden mere som et rigtig hjem for mig. Der hænger bl.a. tegninger fra mine niecer på væggen, der er et billede af os, jeg har fået garvet mit moskusskind som vi har liggende, der er planter i vindueskarmen, pynt i vinduet og stearinlys et par steder. Det er dejligt, og jeg glæder mig sådan over det. Så kan man på en måde slappe lidt bedre af!

Men jeg synes i skal have muligheden for at se, hvor vi egetntlig bor. En af påskedagene, da jeg gik mig en lille tur ned til havet, filmede jeg vores lyseblå kollegie. Det kan ses i filmen herunder (beklager den ringe kvalitet)




Forårssmil og tjærlighed frâ Nuuk :-)

torsdag den 31. marts 2016

Påskeferie

Foråret har efterhånden bidt sig fast her i Nuuk. Det er ikke godt for den sparsomme mængde sne der ligger, men solskinsvejret er nu dejligt. Det kunne vi også nyde godt af i påsken. Min kusine Nuno og hendes børn Isak og Maja var i Nuuk fordi Nuno og Isak skulle deltage i Grønlandsmesterskaberne i alpinski. Tilfældigvis havde Maja også fødselsdag skærtorsdag, så jeg bagte kanelsnegle i løbet af formiddagen, hvorefter vi tog ud og hyggede med dem ved skiliften, hvor der blev afholdt konkurrencer. Fredag holdt vi påskefrokost med mine medstuderende plus et par venner, der også er i praktik i Grønland. Lørdag tog jeg mig en god løbetur, faktisk den første her i Nuuk, mens Rasmus kom sig ovenpå en hård mængde snaps til påskefrokosten. Søndag fejrede vi at Rasmus' far havde fødselsdag ved at gå på cafe og få lækker kage og kaffe. Derudover var vi med et par af drengene på kunstmuseet, som er rigtig fint, hvorefter vi hyggede med spil. Mandag fik vi gået en dejlig tur rundt i byen, og set nogle af de kvarterer vi ikke kendte så godt. Nu har hverdagen ramt os igen, og jeg er tilbage på jobbet, men herunder er nogle af billederne fra påskedagene.

Rasmus & jeg forsøger at tage en selfie med Isak!
Fødselsdagspigen Maja, der blev 13 år!





Håber også at i har nydt påsken!

tirsdag den 29. marts 2016

Så er jeg tilbage...

Efter lang tids fravær her på bloggen, er jeg atter tilbage.
Denne gang skriver jeg fra Nuuk, som jo stadig er i Grønland, men bestemt også er noget helt andet en Sisimiut, hvor jeg boede i halvandet år.
Siden jeg flyttede fra Sisimiut den 15. januar 2015 har jeg boet i Lyngby og forsat mit studie på DTU Lyngby. Det har været rigtig dejligt at være hjemme i Danmark for en stund, og jeg har virkelig nydt at være genforenet med min dejlige familie og kære venner. I Danmark har jeg haft 2 semestre, som jeg afsluttede lige inden jul, hvorefter jeg kunne holde en lang ferie, hvor jeg både havde 14 dages ferie i Sisimiut og var på en uges skiferie i Sverige, inden at jeg igen rigtig flyttede til det kolde nord.
Som en del af vores diplomingeniøruddannelse i Arktisk Teknologi, skal vi i 5 måneders praktik i et arktisk land. Jeg har været så heldig at få praktikplads hos Landsplanafdelingen i Finansdepartementet under Grønlands Selvstyre. Selvom jeg føler, at jeg lige er startet, har jeg snart været i praktik i 2 måneder. Tiden flyver som altid, når man har det godt.
Vi er vist 8 fra studiet, som er i praktik her i Nuuk dette forår. Dette er dejligt, især når man pludselig er i storbyen (set med Grønlandske øjne), hvor alt er lidt større, og man ikke bare støder på folk man kender. Dog har jeg allerede mødt flere dejlige Sisimiormiutter som jeg kender. Samtidig virker naturen også lidt mere fjern her i Nuuk, selvom den selvfølgelig stadig er meget tæt på. Vi har dog ikke helt de samme muligheder som i Sisimiut, da vi hverken har snescooter, båd eller hundespand.
Derudover har jeg været så heldig, at min kæreste Rasmus har valgt at tage et halvt års orlov fra studiet, for at flytte med mig til Nuuk. Det er jeg rigtig glad for. Vi bor sammen i en 2 værelses kollegielejlighed med den smukkeste udstigt over fjorden og de gamle træhuse fra GTO-tiden.
Udover en hverdag med 40 timers job om ugen, får vi os en masse gode oplevelser, som jeg vil prøve at vise jer her på bloggen. Der er allerede et par nye inlæg på vej med en masse billeder herfra.
Rasmus og jeg nyde det dejlige vejr 2. Påskedag.

Tjærlighed her frâ Nuuk

mandag den 22. december 2014

Decembertid

Så er vi efterhånden godt inde i december, og jeg har kun en 3 dage tilbage til juleaften!
Siger det så often, men tiden flyver virkelig afsted. Jeg synes næsten at det går for stærkt.
4. søndag i advent er ved at være forbi, og det samme er årets korteste dag. Og man kan da mærke, at vi ikke har mange timers dagslys, faktisk kun 1 time og 37 minutter, men vi har dog noget til trods for at vi er nord for polarcirklen. Morten, Jakob og jeg nåede ud på langrend inden det blev mørkt igen.

Der er sket så meget, der var bl.a. grønlandsk valg, hvor jeg var nede at stemme. Man må stemme efter at have boet her i landet i minimum 1 år.
Vi har også været med til at sende en Julehilsen fra Grønland, der bliver vist den 21/12. Vi lavede en stor flot kreds af fakler, og der var fyrværkeri og sang. Tror det blev flot!
Vi har også haft storm flere dage i sidste uge. Det var ret vildt, med strømsvigt den ene eftermiddag, og jeg kunne slet ikke sove den ene nat, fordi det susede og larmede så meget på mit værelse. Og det var selvom jeg havde ørepropper i!!!
Der var også bare sne overalt. Mit altanvindue kunne man slet ikke se ud af for sne der saf derpå, min dør var dækket af sne og husvæggene rundt i byen var kke længere farverige men bare hvide. ALT var hvidt.
 Lørdag den 29. november holdt vi julefrokost med studiet. Sikke en fest vi havde, det var super sjovt. Der var både julemad, snaps og pakkeleg. Senere på natten tog vi på Starlight, det lokale diskotek, og sluttede af med efterfest på kollegiet.

Dagen efter, den 1. søndag i advent, tog jeg ud på en 7 km langrendstur. Der var allerede trukket en langrendsløjpe fra skiklubben, selvom der har været lidt sparsomt med sne, og det er tidligt på sæsonen heroppe. Men det bliver jo nok bedre når der forhåbentlig kommer mere sne!
Om eftermiddagen var der juletræstædning, hvor også julemanden kom flyvede.
Derefter havde jeg en hård uge, hvor jeg virkelig kom til at savne at have mine forældre omkring mig. Jeg blev nemlig syg og lå med feber et par dage. Tror jeg blev ramt af influenza. Så jeg brugte lidt over en uge på at komme nogenlunde ovenpå igen.
Derudover har vi haft travlt med at afsluttet vores sidste kursus på 3. semester. Vi har haft gruppeprojekter, hvor vi har arbejdet med planlægning og udvikling af grønlandske distrikter, hvor udviklingen ikke går så godt. Vi afsluttede projektet med at lave et brætspil om disrtiktet, som skulle ligge over til borgerinddragelse.
Midt i det gik min computers harddisk i stykker, hvilket betød at jeg skulle have fat i en ny harddisk og have installeret alle ting igen. Samtidig mistede jeg ALT hvad jeg havde liggende på min computer. Heldigvis havde lavet backup af de ting jeg synes er vigtigst, nemlig billeder og de fleste skoleting, så det var minimalt hvad jeg mistede af betydning. Og så fik jeg også ryddet godt op på min computer, man må jo se lyst på det. Mikkel og Martin fra min klasse var rigtig søde til at hjælpe mig med at få gang i min computer igen! 
 Så når nu det skulle ske, var det ikke så galt, og min computer virkede normalt igen efter 2 dage :-D
Sidste weekend kom vi så endnu engang til at feste på kollegiet, men det var nu rigtig sjovt!
Der er en del fra min klasse der allerede nu er flyttet herfra, vi skal jo studere videre i Lyngby til februar, samt 1. semester elever der tog på juleferie, så vi holdt lidt afskedsfest.
Om lørdagen havde min kære onkel Bjarne 60 års fødselsdag, så det var jeg selvfølgelig med til at fejre med ham. Det var bare helt stille og roligt, men rigtig hyggeligt!
I løbet af aftenen fik vi også hentet min fætter Tarzan, som er kommet til byen på juleferie. Sikke dejligt at se ham igen! <3
Søndag julehyggede vi hos min kusine, bl.a. med juleklip og vafler
Vi afleverede vores eksamenprojekt i onsdags, så der startede vores juleferie for alvor.
Jeg har fået min snescooter herhjem på kollegiet at stå, så jeg rigtig kan komme ud af køre når jeg vil. Tidligere har den bare stået over hos min onkel.
Håber jeg får kørt nogle gode ture i ferien, samt hundeslæde, snowboard og langrend. Det skal jeg virkelig nå at nyde inden jeg skal hjem til sneløse Danmark! Er blevet helt vant til at der er sne fra oktober til maj :-D

Juleaften skal jeg holde med min kære familie heroppe, ligesom sidste år. Det skal nok blive hyggeligt!
2. juledag skal jeg til julefrokost med mine grønlanske venner.
Nytårsaften ved jeg endnu ikke, hvad jeg skal, men det finder jeg ud af :-)

Jeg skal også lige ordne nogle praktiske ting og pakke, men ellers skal jeg bare have så meget sjov og hygge som muligt den sidste tid her i julemandens land, inden jeg den 15/1 rejser til Danmark uden returbillet. Når jeg kommer til Danmark, står den på indflytning på Nybrogård kollegiet den 17/1, hvor jeg har fået kollegieværelse.
Får helt tårer i øjnene ved tanken, for selvfølgelig glæder jeg mig til at komme hjem og se en masse savnede mennesker igen, men kommer virkelig også til at savne ubeskriveligt mange ting heroppe.
Men kan jo altid komme tilbage! <3 <3 <3

Beklager at der er gået så lang tid siden sidste indlæg her på bloggen, men har været en travl dame den sidste måneds tid, bla. med forskellig sport og aftenskole.
Dejlige breve, pakker og tegninger, som jeg har modtaget af familie og venner.
Sætter meget stor pris på det <3
Apisseq. som kollegiet hvorpå jeg hedder, med smukt nordlys!

Tjøs & tjærlighed frâ Sisimiut :-*

lørdag den 22. november 2014

Julen sniger sig ind på os...

Det er vel allerede et par uger siden, at de danske drenge her på kollegiet pyntede op med julepynt i vores fællesrum. De er også allerede så småt begyndt på julemusikken. De gør vist mest bare for at provokere lidt, fordi de bl.a. mener at jeg er en julehader, efter en hændelse engang i januar. Det er jeg dog bestemt ikke, jeg elsker julen. Dog er jeg også af den mening, at man ikke behøver at starte allerede i oktober og først pille julepynten ned igen i februar!

Dog har jeg alligevel gået og kommet i mere og mere julestemning på det sidste. Jeg synes også at det er svært, ikke at komme lidt i julestemning bare på grund af sneen, som vi jo har haft et stykke tid nu. Sne og jul hænger på en måde bare så godt sammen, og hvert år i Danmark drømmer man om en smuk hvis jul.

Men så torsdag kom der hele 2 pakker og et brev til mig.
Det var fra mine kære forældre, som havde sendt adventsgaver og en hjemmelavet julekalender op til mig. Jeg havde faktisk i dagene inden gået og tænkt på, om de mon ville sende det til mig i år, for vi plejer at få adventsgaver, men nu er jeg jo så langt væk, at jeg tænkte at de måske droppede at sende det til mig.
Men hvilken dejlig overraskelse jeg fik mig!
Og så er det oven i købet en adventskalender fra Kjærstrup Chokolade, min tidligere dejlige arbejdsplads, som laver VERDENS BEDSTE & LÆKRESTE chokolade!
Og denne dejlige juleoverraskelse gjorde altså, at jeg ikke kunne dy mig for at pynte op på mit kollegieværelse med den sparsomme julepynt jeg nu engang har. Synes det er så hyggeligt :-D
Udover de smukke julekugler  i mit lille vindue, har jeg også hængt en stor slot julestjerne op i mit store vindue, samt fundet en fin hjemmelavet nisse af filt og snemand af perler frem, som min kusines børn har lavet til mig :-)

Det er svært ikke at nyde så smukt et snedækket landskab. Og nu faldt der en smule mere sne for et par dage siden, så regner med at få gang i min snescooter her i weekenden.
Glæder mig sådan til at julestemningen rigtig indtræder overalt, og vi tager hul på december.
Det skal nok blive en dejlig jul, selvom jeg nu også rigtig gerne ville være hjemme på dejlige Bornholm og fejrer julen med mine kære storebrødre, svigerinde, 2 niecer og verdens bedste forældre!
Savner jer, og glæder mig til at vi ses i januar engang <3

Tjøs og tjærlighed frâ Sisimiut