torsdag den 27. februar 2014

Det fineste pandebånd!

I dag fik jeg en dejlig pakke fra min kære mor.
Til jul, da jeg sendte en pakke hjem, sendte jeg også noget moskusgarn med. Af det har min mor strikket to meget fine pandebånd. Det ene er en lille smule smallere end det andet. Det er strikket med den flotteste fletning i midten og knapper som lukning.
Garnet er rigtig lækkert og blødt. Faktisk siges moskusgarn at være noget af det blødeste og absolut varmeste uld man kan få. Det er nu også det dyreste garn jeg har set. Og selvom pandebåndene "kun" er lavet af garn med 50% moskusuld og 50% fåreuld, tror jeg nok, at jeg skal holde varmen.


Og nu er der snart kun en måned til at mine forældre kommer på ferie til Sisimiut i 3 ugers tid. Det glæder jeg mig meget til. Det bliver så dejligt at se dem igen, for de er virkelig savnet. Og selvom vi skyper, er det jo bare ikke det samme som rigtig samvær med dem...
Tjærlighed frâ Sisimiut

mandag den 24. februar 2014

Den koldeste dag indtil videre....

Så er weekenden overstået, og endnu engang synes jeg at den er fløjet afsted. Jeg synes sagtens, at man kunne forlænge weekenden med en dag! :-D

I fredags var min aften booket op. Efter spisetid tog jeg hen til min onkel, for at hjælpe med at skære noget moskus ud, der var færdig med at modne. Det gik der altså et par timer med, hvorefter jeg blev nødt til at smutte, selvom vi ikke var helt færdige med at skære det ud.
I fredags var der nemlig Åben Scene på byen Kulturhus, og her skulle nogle af dem fra klassen spille.
Derfor var det direkte videre dertil fra min onkel.
Det var rigtig sjovt og hyggeligt. Nogle af dem der optræder er rigtig gode, men indimellem kommer der også noget der er mindre godt...
Jeg synes at mine klassekammerater var festlige. Drengene kom ind i nogle sjove og flotte pallietjakker og solbriller. Pigerne havde rødt på. De så godt ud. De spillede 3 sange, hvor den første var rigtig god, mens de andre var mere sjove end gode ;-)
Men de skal have ros for at turde at stille op!


Lørdag gik hele dagen med at tage ud til 1. Fjorden, hvor vi skulle bygge fundamenter til nogle hytter, som studiet skal have flyttet derud. Det drejer sig om 2 små hytter og de to foregående klasser har bygget.
Vi kørte på snescootere derud, med to slæder med byggematerialer på slæb. Turen derud tog lidt længere tid end hvad vi havde regnet med. Jeg havde den ene slæde med tømmer på min snescooter. Det gik ikke helt smertefrit at komme derud, men frem kom vi da! Derefter gik drengene i gang med at bygge fundamentet, men Gerda og jeg kørte tilbage for at hente et par drenge mere.
Desuden kom Øjvind fra min klasse også derud på hundeslæde og hjalp med byggeriet.
Der var nogle lokale ude i deres hytte, der lå lige ved siden af, så der kom vi ind for at få varmen. Det var rigtig hyggeligt og de var meget gæstfrie. Desuden havde de en dejlig lille brændeovn, som er den første brændeovn jeg ser siden DK! Elsker brændeovne!!!
Da jeg kom hjem stod den på genopvarmning af kroppen, da jeg nu alligevel var blevet lidt kold, trods mine mange lag tøj.


Vi blev ikke helt færdige om lørdagen. Men søndag havde jeg ikke tid til at hjælpe med at bygge fundament. Jeg skulle nemlig hen til min onkel for at skære det sidste moskuskød ud. Ellers gik søndag eftermiddag med en god gåtur rundt i byen sammen med en god ven her fra Sisimiut, hvor de sidste solskinstråler blev nydt.
Derefter var det bare hjem og spise lækre moskusbøffer til aftensmad. Mums hvor er det lækkert!

Søndag nåede vi denne sæsons hidtil laveste temperaturer, hvor den vist har været under -28 grader. Det har også været rigtig koldt! Det er så koldt, at jeg synes, at det er ubehageligt at gå rundt med blottet hud i længere tid.


Masser af kærlighed fra kulderamte Sisimiut





tirsdag den 18. februar 2014

Kærlige tanker fra Sisimiut

Så gik weekenden, og så var det oven i købet Valentines Day i fredags. 
Egentlig synes jeg, at det lidt er noget opreklameret fis. Jeg synes også, at man selv burde være i stand til at hylde kærligheden og dem man elsker, uden at der behøver at være en international dag til at huske det for en. Jeg tror på, at hvis man virkelig elsker nogen, vil man ikke kunne lade være med at gøre dem opmærksom på det i ny og næ, bare af ren kærlighed. Derfor ser jeg Valentines Day som værende lidt overflødig. 
Når det så er sagt, så synes jeg alligevel, at det er god tanke der ligger bag, nemlig at fortælle dem man holder af, at de har en særlig plads i ens hjerte. Og det er en ting, som jeg mener er meget vigtig at huske på, også selvom jeg ofte ville ønske, at jeg selv var bedre til det! Men det kan der jo arbejdes på ;-)

Min aften blev desværre ikke tilbragt med min kære Peter. Det er ikke slut mellem os endnu, og jeg glæder mig sådan til at se ham igen, selvom der jo desværre nok går noget tid, eftersom han jo er taget til Danmark for at forsætte sit studie. I mellemtiden må vi bare være taknemlige over, at vi lever i en verden, hvor Skype er opfundet!

I stedet blev det i fredags til en lækker middag med nogle gode venner. Det var rigtig hyggeligt. Efter at vi havde spist, sendte vi en hjerteformet papirslampe afsted. Mens vi så den stige højere og højere op, sendte vi kærlige tanker til dem vi holder mest af, og som vi ikke havde mulighed for at dele øjeblikket med. Det var rigtig fint!
Derefter gik jeg hen til min kusine, hvor resten af aftenen blev nydt i familiens samvær.




Ellers har det været en stille og rolig weekend, hvor der hverken er blevet kørt lange snescooterture eller lange langrendsture. I lørdags var jeg dog lige henne i snescooterforeningen, da de havde et arrangement, hvor man kunne lære sin snescooter lidt bedre at kende. Meget lærerigt, og så er jeg ikke længere helt på bar bund, hvis nu der skulle ske noget, og der ikke lige er hjælp i nærheden.
Ellers er weekenden gået med træning, lektielæsning, filmhygge og masser af afslapning.

Tjærlighed frâ Sisimiut

fredag den 14. februar 2014

Sneen og naturen nydes!

Så er det fredag igen, og dermed næsten weekend. Studiedagen er dog ikke helt slut endnu her i Grønland, vi er jo trods alt 4 timer forsinket i forhold til tiden i DK.

Jeg var til eksamen i denne uge i ligevægtslære, hvor man beregner kræftpåvirkninger og statiske kræfter på forskellige opstillinger. Jeg har haft lidt svært ved at forstår og gennemskue principperne i det, og jeg var derfor ret spændt på den skriftlige eksamen. Det gik desværre ikke særlig godt, for jeg dumpede. Det er første gang jeg dumper en eksamen! Jeg er dog langt fra den eneste, da der ud af 27, kun var 8 der bestod. Og jeg kan trøste mig med, at jeg var en af der dem der var tættest på at bestå. Derfor er vi en del der skal til reeksamen i juni.
I onsdags da jeg fandt ud af, at jeg var dumpet, var jeg i rigtig dårligt humør! Efter skole var vi derfor nogle stykker, der tog ud på snescooter for at fortrænge det lidt. Vi kørte ud til Solbakken, som er en skibakke, der ligger ved fjeldene et stykke øst fra byen. Her fik jeg kørt lidt på snowboard, det var lækkert!

Solbakken nydes på ski og snowboard!

Vi kørte også op på toppen af Solbakken, for at se solnedgangen ude over havet vest for byen. Det var rigtig smukt. Sådan skøn natur kan kun hjælpe lidt på humøret, uanset hvor skidt det er!

Smuk udsigt fra Solbakken over Sisimiut.

Efter at have fordøjet resultatet af eksamen lidt, har jeg efterhånden fået vendt det til noget positivt. Jeg vil hellere bestå med en god krakter i 2. forsøg, end kun lige akkurat bestå med en dårlig karakter i 1. forsøg. I sidste ende kommer der nemlig ikke til at stå nogle steder, at der er brugt 2 forsøg. Derfor vil jeg forsøge at få øvet mig godt inden eksamen i juni, så jeg forhåbentlig kan få en god karakter.

Udover at jeg det sidste stykke tid har brugt meget tid på skolearbejde, er der også blevet brugt en del timer på snescooter. Min far har skudt lidt penge efter en snescooter, som mine forældre kan bruge til april, hvor de kommer herop i 3 uger. Indtil da kan jeg frit benytte den, og det er lækkert! Det er en rigtig fin lille hurtig snescooter, som er rigtig sjov at køre på, synes jeg.

Min lille, grønne og hurtige snescooter.

Når jeg ikke er i skole eller kører snescooter går tiden ofte med noget træning. Fortiden bliver det mest til langrend, og ellers en smule løb og lidt crossfit i kollegiets kælder. Tror jeg har tabt mig en smule, så det er jo rigtig godt.
Langrendsteknikken bliver også lige så stille bedre, hvilket er dejligt, da jeg jo har planer om at løbe Arctic Circle Race i starten af april. Det er 160 km classic langrend på 3 dage, så det er mange km langrend, og terrænet er ikke lige frem fladt. Så det er bestemt en udfordring!

Klar til en løbetur i kulden.

Det var lidt for nu. God weekend til jer alle :-)