Foråret har efterhånden bidt sig fast her i Nuuk. Det er ikke godt for den sparsomme mængde sne der ligger, men solskinsvejret er nu dejligt. Det kunne vi også nyde godt af i påsken. Min kusine Nuno og hendes børn Isak og Maja var i Nuuk fordi Nuno og Isak skulle deltage i Grønlandsmesterskaberne i alpinski. Tilfældigvis havde Maja også fødselsdag skærtorsdag, så jeg bagte kanelsnegle i løbet af formiddagen, hvorefter vi tog ud og hyggede med dem ved skiliften, hvor der blev afholdt konkurrencer. Fredag holdt vi påskefrokost med mine medstuderende plus et par venner, der også er i praktik i Grønland. Lørdag tog jeg mig en god løbetur, faktisk den første her i Nuuk, mens Rasmus kom sig ovenpå en hård mængde snaps til påskefrokosten. Søndag fejrede vi at Rasmus' far havde fødselsdag ved at gå på cafe og få lækker kage og kaffe. Derudover var vi med et par af drengene på kunstmuseet, som er rigtig fint, hvorefter vi hyggede med spil. Mandag fik vi gået en dejlig tur rundt i byen, og set nogle af de kvarterer vi ikke kendte så godt. Nu har hverdagen ramt os igen, og jeg er tilbage på jobbet, men herunder er nogle af billederne fra påskedagene.
![]() |
Rasmus & jeg forsøger at tage en selfie med Isak! |
![]() |
Fødselsdagspigen Maja, der blev 13 år! |
Håber også at i har nydt påsken!