Går imod nye tider...

Yeeeess! Så kom det længe ventede svar endelig. Jeg har hele tiden gået med følelsen af, at det jo nok skulle lykkedes, men samtidig har der næret en lille tvivl under facaden. For hvad nu hvis et eller andet gik galt? Det kunne både være udefrakommende ting, men der kunne jo også ske noget med mig rent fysisk (selvom jeg godt ved, at det lyder usandsynligt  ;) ) , som med ét ville sætte en stopper for det hele.

Det der er sket er, som nogle af jer nok ved, at jeg FLYTTER TIL GRØNLAND i 1 ½ år.

Grunden til at jeg vælger at flytte så langt væk i så lang tid er, at jeg er kommet ind på en diplomingeniøruddannelse i Arktisk Teknologi. Jeg har længe været spændt på at skulle starte, da både karakterer og fag har været i orden ift. Studieoptaget, og jeg har derfor været ret sikker på at blive optaget.

Men da jeg så endelig blev officielt optaget på uddannelsen, så ramte det mig som en mur. For det her sker jo virkeligt. Og der er ikke særlig længe til. Jeg glæder mig, men er bestemt også rigtig nervøs. Men måske mest af alt, så er jeg fortrøstningsfuld, for det skal jo nok gå alt sammen, uanset hvad der sker.

Jeg er rigtig spændt på at møde mine ca. 20 nye medstuderende, og ikke mindst til at se forholdet mellem drenge og piger, da uddannelsen vist mest tillokker drenge. Men nu må vi se.

Jeg flytter jo virkelig langt væk fra venner og familie, til et sted jeg aldrig har været før! Men jeg er heldigvis så privilegeret at have familie i byen Sisimiut, hvor vi skal bo, og dem skal i nok blive præsenteret for senere.

I skal alle være mere end velkommen til at følge mig på bloggen! Her vil i kunne få indblik i hvad jeg laver og oplever, både på godt og ondt.

Tjærlighed herfrâ