tirsdag den 24. juni 2014

Sommerferie og Sankt Hans

Så fik vi fejret Sankt Hans i går aftes. I løbet af dagen hyggede jeg med nogle af de andre på kollegiet, og vi fik gået en tur i byen. Om aftenen tag vi så ned til lystbådehavnen for at se det store Sankt Hans bål blive brændt med heks og heksehyl, præcis som det skal være!
Det var rigtig hyggeligt, og det kunne nydes i det lækreste solskinsvejr. 
Da vi kom hjem til kollegiet lavede vi så vores eget lille bål, hvor vi bagte snobrød og ellers bare hyggede.
Sikke en dejlig midsommeraften og nat!
Ellers går det godt eller ajunngilaq, som man siger på grønlandsk.
I søndags lavede Isbjørne soase med ris kartofler og andre grøntsager. Isbjørnekødet købte jeg engang i starten af maj. Jeg synes selv at det smagte lækkert, og så er kan isbjørnekød også krydses af på listen af ting, der skal smages :-D
Bagefter tog i biografen og så The Fault In Our Stars, der handler om kræftsygdomme og kærlighed. Det blev mere eller mindre til 2 timers stortuderi fra min side. Bliver nogle gange så nemt rørt af film, især når det gælder sygdomme... Men god det var den!
I lørdags var det Grønlands Nationaldag. Det fejrede jeg ved at sove længe, hvorefter Siiva, Nicklas og jeg tog og gik en tur ved nationaldagspladsen udenfor byen. Her var der en scene med musik, fodbold, volleyball og ellers bare hygge. Vi besluttede os for at vi ville tage ud at bade, da vi havde det varmt. Det kommer der nogle billeder af herunder. Vi badede ude ved vandsøen, og jeg kan hilse at sige, at det bestemt ikke er varmt! Men det var nu alligevel meget forfriskende ;-)
Derefter tog jeg hjem til min kusine, hvor de grillede med nogle venner af familien. Det var rigtig lækkert og hyggeligt.
I torsdag havde jeg min sidste eksamen, som jeg heldigvis bestod, og så er det ellers bare sommerferie. Jeg helder lige nogle dages ferie heroppe inden jeg rejser til Danmark den 30. juni.
I onsdags fik Ulloriaq sit svendebevis, og er dermed blevet tømrersvend. Jeg var på skolen og se ham få beviset og senere blev det fejret med grill og masser af hygge. Torsdag middag skulle min fætter Tarzan og Ulloriaq så rejse, da de skal op på Station Nord i Nordøstgrønland for at arbejde i 2 måneder. De bliver savnet!

 
Jeg fik lov til at køre Ulloriaqs bil, som er uden servostyring og derfor er meget tung og ret svær at køre.
Men sjovt det er det, og det er en mega fed bil!

 Det var lidt for nu, vi ses jo nok snart, når jeg kommer hjem til sommeren i DK.
Tjøs & tjærlighed herfrâ <3

torsdag den 12. juni 2014

Pinseweekend

Så er pinsen sandelig også forbipasseret, og jeg siger det igen og igen, men sikke tiden den går hurtigt. Men tiden den går nu også rigtig godt. Jeg laver en masse skønne og sjove ting for tiden, som jeg hygger mig med sammen med mine gode grønlandske venner!
I fredags afleverede vi grupperapporter til et kursus, som jeg netop har afsluttet i forgås med en mundtlig eksamen. Jeg fik 10, wuhuuuu! :-D
I torsdag forsvandt både telefonsignalet og adgang til internettet, da der var nedbrud på radiostationen Dye One, der ligger på et fjeld et stykke syd for byen. Det varede helt til lørdag eftermiddag/aften. Jeg syntes det var lidt irriterende, for man var virkelig afskåret fra omverdenen. Samtidig var det dog også rart, da der kom en helt anden ro. Og jeg tror det er sundt, at man ikke hele tiden går på nettet eller er afhængig af sin telefon.
Nå men fredag aften hyggede jeg med Ulloriaq, Siiva, Nicklas og en der hedder Kasper, hvor vi så film og hyggede.
Lørdag gik jeg en formiddagstur i flot solskinsvejr, mens dem hjemme på kollegiet led af tømmermænd.
Nede ved Ulkebugten mødte jeg min onkel, som var i gang med at gøre sin båd klar til at blive sat i vandet.
Sammen kørte vi hen til min kusine, hvor jeg fik leget lidt med hendes børn på 7 og 10 år!
Samme eftermiddag hyggede jeg igen med drengene, hvor vi spiste aftensmad sammen. Senere på aftenen satte vi Siivas jolle i vandet. Efter det besluttede Siiva og jeg os for at få noget rødvin. Jeg kan lige så godt indrømme, at det var farligt for mig, da de andre snakkede rigtig meget grønlandsk, hvilket jeg har svært ved at forstå. Så i stedet drak jeg lidt mere rødvin, og fik nok et glas eller tre for meget. Men vi tog videre i byen, hvor jeg fik danset på Diskotek Starlight, og jeg nåede at være med til hele 4 efterfester, hvilket en ny rekord! :-D
Desværre formåede jeg også at glemme min mobil til en af efterfesterne, og da jeg kom igen for at finde den, var den væk... :-(
Men det skulle nu ikke slå mig ud, og vi havde en hyggelig søndag med afslapning. Siiva, Nicklas, en anden grønlandsk pige og jeg nåede blandt andet at slappe af på stranden lidt udenfor byen.
Om aftenen besluttede vi os for at sejle på sæljagt. Vi var tre både der tog afsted ved midnatstid. Klokken blev 5 om morgenen, før vi var hjemme igen. Det var noget af en oplevelse, men jeg blev bare så træt undervejs, at jeg måtte tage mig en lille lur i jollen men vi sejlede ;-)
Desværre fangede vi ikke noget i jollen, hvor jeg var med, men Ulloriaq fik skudt en sæl fra en anden jolle.
Derfor fik jeg også smagt sælkød for første gang i går til aftensmad, det smager skam godt!
Pinsemandag sov jeg til kl 11.30, for vi kom jo frygtelig sent i seng efter sæljagten. Så forberedte jeg mig på eksamen og ved 18-tiden tog jeg hen til en anden kammerat, hvor vi var nogle stykker der spiste rensdyrfondue med vandmelonssalat. Det var super lækkert og helt vildt hyggeligt!
Så gik endnu en weekend godt med masser af gode oplevelse, og så var den pinse gået....
Aftensmadshygge hos Ulloriaq :-)
De kæreste hundehvalpe er blevet en uge gamle, sååååå søde!
Malik, Ulloriaqs "lillebror" med en af hvalpene.
Siiva hygger også med en af hvalpene.
Ulloriaqs flotte og nyvaskede bil i aftensolen.
Hundene slapper af ved hundepladsen.
Sisimiut havn.
Ulloriaq i Siivas båd :-)
Siiva i aftensolen på vej på sæljagt.
Kasper holder sælen, som Ulloriaq har skudt.
Det var lidt billeder fra den forlængede weekend, og nu er det sandelig snart weekend igen, gad vide hvad den bringer???
Tjærlighed og tjøs frâ Sisimiut <3

tirsdag den 3. juni 2014

Dejligt forældrebesøg i april!

Tænk sig at det allerede er halvanden måned siden at mine forældre rejse hjem. Bliver overrasket gang på gang over, hvor hurtigt tiden går! Men under alle omstændigheder var det rigtig dejlig at have dem på besøg i ca. 3 uger i april.
Som i også kan læse i det tidligere indlæg om ACR (http://katinkaskovgaard.blogspot.dk/2014/05/arctic-circle-race-verdens-hardeste.html), gik den første uge stort set bare med forberedelse og gennemførelse af Arctic Circle Race. 

Da alt hurlumhejet omkring det var overstået, blev jeg selvfølgelig ramt af feber.... Så selvom der gik nogle dage, hvor jeg ikke var meget værd, fik jeg alligevel nydt mine forældres selskab, da de kom forbi og hyggede om mig. Der er nu intet så godt som lidt forældrenærvær og kærlighed når man ligger syg!!! <3
Da jeg så var frisk igen brugte vi meget tid på at gå hyggelige tur rundt omkring byen. Det var rigtig hyggeligt, og selvom jeg har boet her relativt længe, fik vi set steder, som jeg endnu ikke havde set.
Vi fik også kørt nogle rigtig gode snescooterture, både mine forældre og jeg alene, men også hvor vi var flere afsted.

Vi var på scootertur til 2. fjorden og vandkræftsøen bagved. Her fik vi nydt en kaffepause med nogle hundeslædekører i "Sporvognen", en gammel container der bygget om til en slags hytte. Vi fik også set elkraftværket der forsyner Sisimiut med strøm, og så fik vi hilst på Per i hans hytte.

Da det jo var påske mens mine forældre var her, planlagde vi også en påskefrokost, hvor min mor, min kusines datter Maja og jeg lavede maden. Det passede lige med at min kusine og hendes børn Isak og Else kom hjem fra Grønlands Mesterskaberne i Alpinski i Nuuk. De kom hjem med metal om halse, så det var rigtig flot! :-)

Påske mandag, dagen inden mine forældre skulle hjem igen, var vi hele familien sammen med en masse andre på tur til en nærliggende gletsjer. Den ligger mellem 1. Fjorden og 2. Fjorden. Her havde vi taget mad med til at grille, både pølser med brød og T-bone steaks af moskus. Rigtig Lækkert!
Og der kom bare flere og flere scootere til, så vi endte med at være en rigtig stor flok deroppe.
Jeg kørte med min mor bagpå, og jeg kan godt sige jer, at det bestemt ikke er det samme som at køre alene. Men det var super hyggeligt at have hende med bagpå. Jeg nød det!
Det var en dejlig afsluttende tur på mine forældres ferie heroppe.

Tirsdag den 22. april rejste mine forældre hjem om formiddagen.
Jeg savner dem igen, men nu går der ikke længe, før at jeg kommer hjem og nyder sommeren i selskab med dem, resten af familien og dejlige venner! <3
Er så heldig at have verdens bedste & sødeste forældre! :-*
Hygge i "Sporvognen" ved vandkraftsøen.
På rundvisning i vandkraftværket 130 m inde i fjeldet. Meget interessant!
På besøg hos Per i hans hytte.
Forberedelse af påskefrokost.
Familiens seje alpinløbere!
På tur til gletsjeren.

Jeg kan jo ikke komme uden om, at jeg lidt er fars pige <3
Og så var det allerede tid til at sige på gensyn igen...

Tænk sig engang, hvor lå der bare meget sne dengang. Nu ligger der stadig masser af sne i baglandet, men i byen er det meste smeltet væk. Forårsolen har også haft nogle gode dage, hvor den rigtig har haft fat, og det har været lunt med lufttemperaturer i skyggen over 5 grader. Det lyder ikke af meget, men det kan altså blive ret varmt når solen bager. Mit ansigt har også fået en del sol og er rimelig brunt, mens resten af kroppen bare er vinterbleg. Håber ikke folk i Danmark bliver alt for blændet i sommerferien, når jeg skal lufte mine shorts og min bikini ;-)

Jeg føler mig virkelig heldig at have sådan nogle dejlige forældre, som der har tid, råd og lyst til at komme at besøge mig, når nu jeg vælger at flytte så langt væk! Men der er nu også en del af de andre, der har haft besøg af familie og venner.
Men jeg har i hvert fald nydt det, og glæder mig til at komme hjem på sommerferie i DK om en måneds tid. Der er så mange dejlige gensyn at se frem til! <3