torsdag den 12. juni 2014

Pinseweekend

Så er pinsen sandelig også forbipasseret, og jeg siger det igen og igen, men sikke tiden den går hurtigt. Men tiden den går nu også rigtig godt. Jeg laver en masse skønne og sjove ting for tiden, som jeg hygger mig med sammen med mine gode grønlandske venner!
I fredags afleverede vi grupperapporter til et kursus, som jeg netop har afsluttet i forgås med en mundtlig eksamen. Jeg fik 10, wuhuuuu! :-D
I torsdag forsvandt både telefonsignalet og adgang til internettet, da der var nedbrud på radiostationen Dye One, der ligger på et fjeld et stykke syd for byen. Det varede helt til lørdag eftermiddag/aften. Jeg syntes det var lidt irriterende, for man var virkelig afskåret fra omverdenen. Samtidig var det dog også rart, da der kom en helt anden ro. Og jeg tror det er sundt, at man ikke hele tiden går på nettet eller er afhængig af sin telefon.
Nå men fredag aften hyggede jeg med Ulloriaq, Siiva, Nicklas og en der hedder Kasper, hvor vi så film og hyggede.
Lørdag gik jeg en formiddagstur i flot solskinsvejr, mens dem hjemme på kollegiet led af tømmermænd.
Nede ved Ulkebugten mødte jeg min onkel, som var i gang med at gøre sin båd klar til at blive sat i vandet.
Sammen kørte vi hen til min kusine, hvor jeg fik leget lidt med hendes børn på 7 og 10 år!
Samme eftermiddag hyggede jeg igen med drengene, hvor vi spiste aftensmad sammen. Senere på aftenen satte vi Siivas jolle i vandet. Efter det besluttede Siiva og jeg os for at få noget rødvin. Jeg kan lige så godt indrømme, at det var farligt for mig, da de andre snakkede rigtig meget grønlandsk, hvilket jeg har svært ved at forstå. Så i stedet drak jeg lidt mere rødvin, og fik nok et glas eller tre for meget. Men vi tog videre i byen, hvor jeg fik danset på Diskotek Starlight, og jeg nåede at være med til hele 4 efterfester, hvilket en ny rekord! :-D
Desværre formåede jeg også at glemme min mobil til en af efterfesterne, og da jeg kom igen for at finde den, var den væk... :-(
Men det skulle nu ikke slå mig ud, og vi havde en hyggelig søndag med afslapning. Siiva, Nicklas, en anden grønlandsk pige og jeg nåede blandt andet at slappe af på stranden lidt udenfor byen.
Om aftenen besluttede vi os for at sejle på sæljagt. Vi var tre både der tog afsted ved midnatstid. Klokken blev 5 om morgenen, før vi var hjemme igen. Det var noget af en oplevelse, men jeg blev bare så træt undervejs, at jeg måtte tage mig en lille lur i jollen men vi sejlede ;-)
Desværre fangede vi ikke noget i jollen, hvor jeg var med, men Ulloriaq fik skudt en sæl fra en anden jolle.
Derfor fik jeg også smagt sælkød for første gang i går til aftensmad, det smager skam godt!
Pinsemandag sov jeg til kl 11.30, for vi kom jo frygtelig sent i seng efter sæljagten. Så forberedte jeg mig på eksamen og ved 18-tiden tog jeg hen til en anden kammerat, hvor vi var nogle stykker der spiste rensdyrfondue med vandmelonssalat. Det var super lækkert og helt vildt hyggeligt!
Så gik endnu en weekend godt med masser af gode oplevelse, og så var den pinse gået....
Aftensmadshygge hos Ulloriaq :-)
De kæreste hundehvalpe er blevet en uge gamle, sååååå søde!
Malik, Ulloriaqs "lillebror" med en af hvalpene.
Siiva hygger også med en af hvalpene.
Ulloriaqs flotte og nyvaskede bil i aftensolen.
Hundene slapper af ved hundepladsen.
Sisimiut havn.
Ulloriaq i Siivas båd :-)
Siiva i aftensolen på vej på sæljagt.
Kasper holder sælen, som Ulloriaq har skudt.
Det var lidt billeder fra den forlængede weekend, og nu er det sandelig snart weekend igen, gad vide hvad den bringer???
Tjærlighed og tjøs frâ Sisimiut <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar