På lørdag er det allerede 2 uger siden, at jeg for anden gang i mit liv tog Air Greenland mod koldere himmelstrøg. Har i allerhøjeste grad nydt ferien hjemme i Danmark, hvor det mest fantastiske sommervejr ramte de uger, jeg var hjemme. Jeg har jo vist jer lidt fra sommerferien, men jeg vil gerne vise jer lidt flere billeder fra den sidste tid, som jeg tilbragte på verdens bedste ø (Bornholm, hvis nogle skulle være i tvivl)!
Jeg havde en masse ting jeg gerne ville nå, og jeg synes at jeg fik nydt sommeren på dejliste vis med søde venner og meget samvær med min elskede familie. Jeg nåede godt nok ikke alle de ting jeg havde planlagt, men så har jeg dem til gode til næste gang jeg er hjemme ;-)
 |
Min niece Filippa var meget interesseret i min skildpadde Skibby :-D |
 |
Koneløbet til Snogebæk Havnefest. Her ses min bror Casper med min svigerinde Johanna på ryggen. |
 |
Tovtrækning til Snogebæk Havnefest. |
 |
Sødeste Nora, min yngste niece <3 |
 |
Flotte store cirkuselefanter får bad i sommervarmen. |
 |
Smukke Gudhjem! |
 |
Nåede også lige en is fra Gudhjem en af de sidste aftener, i Kristines dejlige selskab <3 |
 |
Mor & jeg på Dueodde! |
 |
The grill master (far) grillede en rensdyrkølle jeg havde med hjem aftenen inden jeg rejste fra Bornholm. |
 |
Resultatet af det grillede rensdyr blev rigtig godt, mums! |
 |
Smukke Bornholm og Rønne fra luften! |
Savner allerede omgivelserne, vennerne og familien derhjemme! Ikke at jeg ikke nyder at være tilbage i Grønland, for det er bestemt også godt at være tilbage, men det var nu dejligt lige at få et gensyn efter så lang tids fravær.
Aftenen inden jeg tog til Grønland, hyggede jeg på Amager med to gode og savnede venner, Isabella og Kasper. Vi spiste det lækreste sushi og fik lækre drinks til dessert. Her i Grønland savner jeg sådan de lækre farverige drinks, som man kan få i DK. Meeen så har jeg jo noget at se frem til :-D
Da jeg ankom til Kangerlussuaq havde vi et par dage der, inden jeg tog videre til Maniitsoq, en mindre by syd for Sisimiut. Her var jeg i 11 dage i forbindelse med et projekt på studiet, inden jeg endelig kom hjem til Sisimiut. I den periode har jeg været afskåret fra internet, så derfor har jeg ikke været aktiv herinde. Det vil jeg lave om på nu, så der kommer nok snart et par opslag om Kangerlussuaq og Maniitsoq!
Tjøs & tjærlighed frâ Sisimiut <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar