Så blev det sandelig mandag igen, og jeg er klar til en ny uge. Sneen har efterhånden lagt sig rigtigt, og det er blevet en smule koldere i vejret, så vi nu er under frysepunktet meget af tiden. Spejdersøen er også ved at være dækket et lag is, som det kan ses på billedet herunder.
Har haft en rolig og i virkeligheden doven weekend. Fredag morgen vågnede jeg op med en irreterende og slem hovedpine. Med hjælp fra et par panodiler fik jeg dog klaret en kort dag på studiet, der kun varede til frokost.
Efter en eftermiddagslur havde jeg det stadig ikke særlig godt, men havde virkelig lyst til at feste og have det sjovt med de andre på kollegiet, da det nu var ved at være en måned siden, at jeg sidst havde festet.
Så derfor fik jeg endelig ved en 21-tiden taget mig sammen og spist lidt mad i form af en frysepizza med en faxekondi til.
Da jeg havde taget panodiler, indtog jeg blot en enkelt øl og et halvt glas vin inden vi tog i byen, da jeg er lidt bange for at blande medicin og alkohol.
Jeg hyggede mig dog rigtigt, og vi kom videre på Starlight, hvor jeg fik danset en masse :-D
Det blev også til et par efterfester, og først omkring 8.30 lørdag morgen lå jeg hjemme i min seng og kunne få min skønhedssøvn.
Inden jeg gik i seng, fik jeg taget et par billeder af den smukke morgenhimmel.
Lørdag blev brugt på at slappe af og sove, da jeg var så frygtelig træt efter fredagens fest. Om aftenen var vi nogle stykker der gik en aftentur, hvor vi fik købt os en gammeldags is. De er lige nu til ½ pris i Centrumkiosken, så vi har fået spist rigtig mange lækre is. Man kan få 3 kugler for blot 13,5 kr!!! Det har betødet at flere af mine måltider er blevet erstattet af is det sidste stykke tid. Og jeg ved godt, at det er usundt, meeeen... Desværre slutter de issalget idag, så vi må lige nå ned og få sæsonens sidste is ;-)
I går sov jeg også længe, men da jeg vågnede havde jeg desværre den samme hovedpine som i fredags. Fik dog afledt min fokus fra hovedpinen ved at gå ned til loppemarked i byens kuturhus efterfulgt af endnu en is, hi hi hi :-D
Nå men sidste weekend var også stille og rolig for mit vedkommende, og helt uden fest.
Der var jeg om søndagen med ude at fodre min studiekammerats hundespand. Han har fået de sødeste hvalpe, som har noget en rigtig fin størrelse. De er så vamsede og skeløjede på den mest nuttede og søde måde! Ren kærlighed til dem <3
Tjøs frâ Sisimiut <3
Flotte billeder Katinka. Tager du et par hvalpe med til Bornholm?
SvarSletTak Erik :-)
SvarSletDet går vist desværre ikke. Tror hundene egner sig bedst her i Grønland, selvom det bestemt er fristende, når nu de er så søde!