torsdag den 19. september 2013

Introtur med studiet

Undskyld den lange periode uden indlæg...
Der er bare sket så meget her i Grønland de sidste par uger, så tiden flyver afsted! Samtidig har jeg ikke mulighed for at gå på nettet hele tiden, som man kan i Danmark, men jeg har endelig fået internet hjemme i min kollegielejlighed. Det er rigtig dejligt, for man opdager pludselig, hvor privilegerede vi er med de gode forbindelser i DK, som man ellers bare tager som en selvfølge.

For det første er vi jo kommet rigtig i gang med studiet, så det betyder lange dage, både med forelæsninger, feltarbejde og opgaver. Derudover er der selvfølgelig en masse læsning efter en lang dag på studidet. Men det er såmænd spændende nok! Jeg synes bare at hverdagene flyver afsted, når man først er hjemme kl. 16-17, for så er det jo næsten aften og tid til aftensmad... ;-)

I båden på vej til 2. Fjorden, jeg styrer!
Der hygges om aftenen i hytten.













I starten af dette kursus jeg er i gang med nu, som hedder Forundersøgelser, var vi på en introtur til en fjord nordpå, som hedder 2. Fjorden. Vi sejlede dertil fredag morgen og skulle så bo ved en hytte ejet af kommunen. Der var 10 sengepladser indenfor, hvor jeg heldigvis fik den ene, og resten skulle sove i telt udenfor. Jeg har det med at fryse ret nemt, så var glad for at være indenfor, hvor der trods alt var varmere end ude i teltene. Det var ret primitivt, men rigtig hyggeligt!


Om lørdagen var det meningen at vi skulle vandre op i fjeldene for at se på en gletsjer, men desværre var vejret for dårligt. Vi kom alle afsted om morgenen trods masser af regnvejr, men de fleste vendte om og gik hjem efter et par kilometer. Vi var dog en små 10 stykker der fortsatte, og som i stedet for at gå til gletsjeren gik til en rigtig stor sø, som forsyner elværket med vand, der laver strøm til Sisimiut. Føj hvor blev vi våde på den tur,

Vi tog hjem i løbet af søndagen, desværre var båden der skulle hente os et par timer forsinket, så det blev lidt senere end planlagt.

Det var en helt anden introtur end de rusture, som man har på studier i DK. Her blev der hverken festet eller drukket, udover et par øl og lidt vin til aftenhyggen. Men det er jo også så dyrt heroppe, samtidig med at vi befandt os ude i ingenting. Der var ikke engang mobildækning, da de her i Grønland kun har dækning i byerne.

Våde og kolde mig ved den store sø der forsyner elværkets turbiner med vand.
Desuden har vi allerede haft de første snedage, sneen bliver dog ikke liggende hernede i byen. De lokale siger at det er tidligt, at der allerede falder sne, og det synes jeg også! Er ikke helt klar til sne endnu... :-)

Tjøs & tjærlighed frâ Sisimiut

Ingen kommentarer:

Send en kommentar