Studiets første kursus er afsluttet!

I torsdags kl. 14 afleverede vi vores store afsluttende grupperapport for studiets første kursus. Dermed er vi for alvor blevet Arktisk Ingeniør studerende, og i den forbindelse fik vi en fin langærmet t-shirt med studiets logo på.

Der arbejdes med GPS systemer og kort i vores klasse.

Fra rapporten vi afleverede, og her er den
ikke engang færdig...
Vi kom op på næsten 80 sider uden billag!!

Kursusset, der blev afsluttet, hedder Forundersøgelser og har varet i næsten 2 måneder. Det har været en spændende og lærerig omgang, der også har haft sine udfordringer. Et af de tilbagevendende problemer under dette kursus har været samarbejdet mellem de grønlandske og os danske studerende. Vi blev opdelt i grupper af underviserne, uden selv at have indflydelse på grupperne. Det betød at alle grupper var blandede af grønlændere og danskere. I forbindelse med gruppearbejdet har problemerne hovedsageligt bestået i, at grønlænderne har haft en del problemer med at skulle udtrykke sig og skrive på dansk, da det ikke er deres modersmål. Dette har i flere grupper skabt frustrationer hos alle medlemmer. Jeg følte dog at vores gruppe i sidste ende fik afleveret en god rapport, som jeg gerne vil stå inden for. Dog tror jeg også, at vores gruppe var en af de 2 grupper, der fungerede bedst ud af i alt 6 grupper. Så nu er det bare at vente på at rapporterne bliver rettet og vi får karakter.

Efter aflevering blev dette billede af hele klassen taget og hægt op på vores dør-

Afleveringen af rapporten blev senere fejret
med denne lækre sag-

Vi havde fri i fredags og igen i mandags, som en mini-efterårsferie. Det var meget tiltrængt, selvom dagene gik alt for hurtigt! Kunne sagtens have brugt en hel uge....

Lørdag og søndag gik 5 fyre og jeg på vandretur ud til en ”hytte” kaldet UFO’en. Dette skal der nok snart komme et indlæg om ;-)

Og så er vi i dag startet på et nyt kursus, der hedder Ingeniør i Grønland. Det er et kursus der kun varer 7 dage. Det et et meget kort og på sin vis også intensivt, da det er så kort. Dog virker indholdet og opgaverne meget overkommelige, så regne ikke med at det bliver nogle dage med stress.

Tjøs og tjærlighed frâ Sisimiut

På fisketur

Torsk i baljevis!

I går var jeg med min familie ude på fisketur. Vi sejlede ikke så langt fra Sisimiut, for at fiske efter rødfisk. Desværre blev der ikke hevet andet end torsk op denne gang...

Isak, min kusines søn, med lækre fisk.

Men hold da op, hvor kan jeg love for at torskene heroppe er flotte!!! Jeg blev helt fascineret, så selvom det ikke var torsk vi fiskede efter, var det rigtig fedt!  Det er de største fisk jeg har været med til at fange. Og man blev bare ved med at hive store flotte torsk op. Fiskene heroppe er bare en helt anden skala end i Danmark!

De er så store og flotte!!!

Isak og Majse, hans veninde, renser et par fisk.

Nuno hjælper Mejse med at rense fisken.

Fileterne skal skæres fra og laves til fiskefars.
De er sååååå store, mums!

Men det var en rigtig god eftermiddagstur, og så var det ellers bare hjem og rense fisk...
Aftensmaden blev til hjemmelavede fiskefrikadelle, lavet helt fra bunden. Det var rigtig lækkert!

Og endnu engang havde jeg en dejlig dag i selskab med den kære familie <3

Sisimiut i sen eftermiddagsol set fra havsiden på vej ind i bådehavnen.

På hundebesøg...

Steffen & jeg

Min rigtig gode ven Steffen fra studiet har fået en hundespand heroppe. Faktisk er der flere af de danske drenge fra min klasse, der har valgt at få slædehunde.

Men i slutningen af sidste uge var jeg med Steffen ude at fodre hunde. Det er rigtig hyggeligt, og altid dejligt at komme ud til hundene, der glæder sig over at blive kælet og fodret.
Og Steffen har nogle gode slædehunde, som jeg synes er godt opdraget. Så selvom man skal holde sig fra fremmede slædehunde, så kan de nu godt være søde, hvis de lærer en at kende.
Vi plejer altid at starte med at sige hej til dem allesammen, når vi kommer ud til dem. De står lidt udenfor byen i et område der kaldes Hundepladsen.
Man skal bare huske at have praktisk tøj på, da man nemt bliver beskidt, da de kan være rigtig glade for at se en... Især Milo der er en skør, men rigtig glad hund :-D

Øverst ses Milo og Steffen, efter at Steffen fik en glad og mudret velkomst!
Nederst ses de 3 nye hvalpe inde i deres hus.

En af Steffens tæver havde fået 3 hvalpe, så dem skulle jeg da med ud at se. Og hvor er de bare søde!!!!
De var ved at være nogle uger gamle, og havde lige fået øjne.

Mens Steffen fodrede de andre hunde, hyggede jeg mig med de nye små hvalpe og deres mor Sini.

Steffen med en af de søde hvalpe, mens Sini holder øje og passer på sine andre hvalpe.

Mig med 2 af hvalpene. De er bare sååååååå søde, så man har slet ikke lyst til at slippe dem igen!

Tjærlighed frâ Sisimiut

Dejlig søndag!

I løbet af den sidste uge, har jeg fået rigtig meget kage. 

Mums siger jeg bare (selvom det ikke er godt for figuren og formen)!

I onsdags havde min kusines søn Isak 7 års fødselsdag, så dere blev holdt kaffemik med 8 forskellige slags lækre kager og 2 forskellige slags boller. Jeg elsker hele ideen med kaffemik, da man selv bestemmer, hvor længe man har tid og lyst til at være på besøg. Det fungerer altså lidt ligesom åbent hus, og det skaber en meget behagelig, uformel og afslappet stemning. I DK synes jeg nemt at det kan blive lidt stift til fødselsdage, da det starter på et fast tidspunkt, og at der forventes, at man bliver der et bestemt antal timer. Det er altså mere fastlåst end ved kaffemik. 

Men i hvert fald var der i onsdags kaffemik fra kl. 13, så alle der havde tid og lyst kunne komme forbi og fejre Isak. Desværre var Isak blevet syg, så det var rigtig ærgerligt. 

Jeg tog derhen efter skole omkring kl. 17, og jeg sad der helt til kl. 22 inden jeg havde smagt et stykke af hver. Det var en usund, men utrolig lækker aftensmad! :-D

Min gave til min kusine Nuno
og mig i baggrunden.

I går var det så min kusines tur til at have fødselsdag, hun blev 34 år. Jeg gav hende et hjerteformet tærtefad, som jeg havde fyldt med cupcakes, samt en fin nellike blomst. Det blev hun glad for, så det var dejligt! Jeg elsker at give gaver, da jeg synes at det er ubeskrivelig dejligt at se glæden hos den der modtager gaven. Jeg elsker især at give personlige gaver, hvor der er brugt tid og kræfter på den. Men det var skønt at se, at gaven glædede.

Der blev dog ikke holdt stor kaffemik i går, da de ikke orkede det, de havde jo lige holdt kaffemik i onsdags.

Så det var en meget stille og rolig, men rigtig hyggelig fejring af min kusine, hvor det bare var nærmeste familie og et par venner der var på besøg. Det var dejlig uformelt og afslappet.

Det lyseblå hus, som Nuno, Ulrik, Else, Maja o Isak bor i. Det ligger i første række med en fantastisk udsigt over havnen
og hele indsejlingen til Sisimiut.

Det var helt fantastisk godt vejr i går, så på vej til fødselsdag tillod jeg mig at tage lidt billeder fra området ved min kusines hus.

Nedenfor  min kusines hus står denne figur ud mod
havneindsejlingen.

Der var i weekenden besøg i byen af nogle folk fra den danske flåde.
Vi mødte nogle af dem fredag aften på den lokale pub Raaja.

Dette er udsigten fra min kusines hus ind mod bunden af Ulkebugten. Den spidse fjeldtop der stikker op kaldes Kællingehætten, og er et godt pejlemærke for byen. 

Masser af tjærlighed frâ Sisimiut

Det vilde liv med rensdyrjagt - second edition!

Jeg har haft en helt fantastisk weekend med nogle helt utroligt fede oplevelser!

Vi hejste flaget ved hytten da vi ankom.

Weekenden stod på min anden rensdyrjagt, denne gang sammen med min onkel og hans ven Per. Altså jagt med de gamle drenge ;-)
Fredag aften sejlede vi op til en hytte som Per har i Anden Fjorden, i hans lille gule aluminiumsjolle. Det er den samme fjord, som jeg tidligere har været i bl.a. på introtur med studiet. Vi stod op allerede kl. 5 lørdag morgen, og tog så op til en stor sø oppe imellem fjeldene. Det er den sammen sø som forsyner elværkets turbiner med vand, som så leverer strøm til Sisimiut. Søen er ca. 30 km lang, så det er en stor sø!

Vi sejlede næssten ind til bunden af søen, hvor vi på vejen så en stor rensdyrtyr, som min onkel og jeg gik i land efter. Vi kom helt tæt på, og min onkel var klar til at skyde, men valgte at lade vær, da han mente at kunne se tegn på at den var i brunst. Når rensdyrene går i brunst giver det en dårlig smag til kødet, og det går derfor til spilde, hvis man skyder sådan en.

Det var det første vilde rensdyr jeg har set, og hvor var den flot og stor. På min første rensdyrjagt, var jeg jo desværre ikke så heldig at se nogle rensdyr, udover det som min onkel allerede havde skudt. Det var derfor en stor oplevelse endelig at se en.

Vi valgte at sejle lidt længere ind i bunden af søen, hvor vi allerede fra båden kunne se 3 rensdyr oppe ad fjeldet. Vi gik i land, og så gik turen ellers bare i den retning som rensdyrene var forsvundet. Da vi kom op hvor fjeldet begyndte at flade ud, stod de 3 rensdyr og spiste. Det var en tyr, en hun og en kalv. Der gik ikke mange minutter før at min onkel havde skudt hunnen og Per havde skudt tyren. Derefter rakte Per mig sit gevær og sagde, at kalven var min.

Den flotte tyr der kom helt tæt på mig.

Derefter begyndte jeg på en lang jagt efter kalven. Da området var meget fladt, var det rigtig svært at snige sig ind på kalven uden at blive opdaget af dyret. 

Under jagten af kalven fik jeg kom der på et tidspunkt en stor tyr tæt forbi. Den kom bare lige pludselig ud af det blå. Jeg blev helt overrasket. Jeg var så tæt på, at jeg sagtens kunne have skudt den, men da jeg ikke vidste om den var i brunst, lod jeg vær. I stedet tog jeg nogle flotte billeder af den. Det var ret vildt at være så tæt på den! 

Efter flere forgæves forsøg frem og tilbage nær det område, hvor dens forældre blev skudt, var jeg lige ved at give op. Men så kom Per mig til undsætning, og hjalp mig med at snige mig ind på dyret. Vi fandt et sted, hvor jeg kunne lægge mig til rette med geværet rettet mod dyret. Vi var stadig indenfor skudafstand, selvom vi var et godt stykke fra dyret. Jeg prøvede at huske alle de ting, jeg havde lært under min værnepligt i militæret, under vores mange timer på skydebanerne. Men det er ved at være 2 år siden at jeg stoppede der, så det skulle lige graves lidt frem.

Kalven jeg skød, det er en lille hun.

Jeg tog sigte, holdt vejret og trykkede på aftrækkeren. Jeg ramte dyret højt i maven, og desværre ikke i hjertet, som jeg ellers sigtede efter. Dyret var dog ikke mere såret end at det kunne flygte lidt videre, hvorefter det lagde sig et stykke fra os. Vi sneg os helt ind på det, og gemt bag en sten tog jeg igen sigte og ramte den lige i hovedet, så den døde.

Det var en helt vild adrenalinoplevelse! Det er virkelig ubeskriveligt fedt at jage og skyde noget levende, da jeg tidligere ellers kun har skudt efter ting. Jeg kommer til at lyde helt skydegal, men det var en stor oplevelse :-D

Mig og mit bytte!

Min onkel & jeg sammen med mit bytte.

Derefter skar vi hovedet af og indvoldene ud, og så var dyret klar til at blive transporteret ned til båden. Men inden turen gik ned ad fjeldet med dyrene, gik vi en tur vestpå på fjeldtoppene, for at se om der var flere dyr, da vi havde set rigtig mange friske rensdyrspor i området. Vi så desværre ikke andet end en nogen sneharer, men vi fik nydt vores madpakker med en smuk snedækket udsigt til alle sider.

Madpakkerne nydes på fejldtoppen.

Kalven slæbes ned ad fjeldet.

Seje Per bærer sit bytte ned til båden.

Derefter transporterede vi dyrene ned til båden igen, og tog sejlturen tilbage over søen. Det var en lang og kold sejltur, da vinden gjorde vandet meget uroligt, samtidig med at vi havde meget vægt i båden.

Min onkel og jeg graver kartofler op.

Vi var hjemme omkring kl. 17.30, i flot aftensol. Til aftensmad fik vi kalvelever, fra rensdyret jeg havde skudt, med rødvinssauce og friske grønlandske kartofler, som vi gravede op bag ved Pers hytte, da han har et lille område, hvor han dyrker kartofler. Og selvfølgelig rødvin og øl!

Søndag sov vi længe og spiste lækker morgenmad med æg og bacon. Derefter gik jeg en lille tur langs elven i nærområdet, og derefter pakkede vi lige så stille sammen.

Vi nåede lige at sejle før at eftermiddagens lavvande blev alt for lavt. Det var en rigtig flot tur hjem i fantastisk vejr, i den lille gule jolle.

Tjærlighed frâ Grønland