mandag den 14. oktober 2013

Dejlig søndag!

I løbet af den sidste uge, har jeg fået rigtig meget kage. 
Mums siger jeg bare (selvom det ikke er godt for figuren og formen)!
I onsdags havde min kusines søn Isak 7 års fødselsdag, så dere blev holdt kaffemik med 8 forskellige slags lækre kager og 2 forskellige slags boller. Jeg elsker hele ideen med kaffemik, da man selv bestemmer, hvor længe man har tid og lyst til at være på besøg. Det fungerer altså lidt ligesom åbent hus, og det skaber en meget behagelig, uformel og afslappet stemning. I DK synes jeg nemt at det kan blive lidt stift til fødselsdage, da det starter på et fast tidspunkt, og at der forventes, at man bliver der et bestemt antal timer. Det er altså mere fastlåst end ved kaffemik. 
Men i hvert fald var der i onsdags kaffemik fra kl. 13, så alle der havde tid og lyst kunne komme forbi og fejre Isak. Desværre var Isak blevet syg, så det var rigtig ærgerligt. 
Jeg tog derhen efter skole omkring kl. 17, og jeg sad der helt til kl. 22 inden jeg havde smagt et stykke af hver. Det var en usund, men utrolig lækker aftensmad! :-D

Min gave til min kusine Nuno
og mig i baggrunden.

I går var det så min kusines tur til at have fødselsdag, hun blev 34 år. Jeg gav hende et hjerteformet tærtefad, som jeg havde fyldt med cupcakes, samt en fin nellike blomst. Det blev hun glad for, så det var dejligt! Jeg elsker at give gaver, da jeg synes at det er ubeskrivelig dejligt at se glæden hos den der modtager gaven. Jeg elsker især at give personlige gaver, hvor der er brugt tid og kræfter på den. Men det var skønt at se, at gaven glædede.

Der blev dog ikke holdt stor kaffemik i går, da de ikke orkede det, de havde jo lige holdt kaffemik i onsdags.
Så det var en meget stille og rolig, men rigtig hyggelig fejring af min kusine, hvor det bare var nærmeste familie og et par venner der var på besøg. Det var dejlig uformelt og afslappet.

Det lyseblå hus, som Nuno, Ulrik, Else, Maja o Isak bor i. Det ligger i første række med en fantastisk udsigt over havnen
og hele indsejlingen til Sisimiut.

Det var helt fantastisk godt vejr i går, så på vej til fødselsdag tillod jeg mig at tage lidt billeder fra området ved min kusines hus.

Nedenfor  min kusines hus står denne figur ud mod
havneindsejlingen.
Der var i weekenden besøg i byen af nogle folk fra den danske flåde.
Vi mødte nogle af dem fredag aften på den lokale pub Raaja.


Dette er udsigten fra min kusines hus ind mod bunden af Ulkebugten. Den spidse fjeldtop der stikker op kaldes Kællingehætten, og er et godt pejlemærke for byen. 

Masser af tjærlighed frâ Sisimiut

Ingen kommentarer:

Send en kommentar