Det vilde liv med rensdyrjagt - second edition!

Jeg har haft en helt fantastisk weekend med nogle helt utroligt fede oplevelser!

Vi hejste flaget ved hytten da vi ankom.

Weekenden stod på min anden rensdyrjagt, denne gang sammen med min onkel og hans ven Per. Altså jagt med de gamle drenge ;-)
Fredag aften sejlede vi op til en hytte som Per har i Anden Fjorden, i hans lille gule aluminiumsjolle. Det er den samme fjord, som jeg tidligere har været i bl.a. på introtur med studiet. Vi stod op allerede kl. 5 lørdag morgen, og tog så op til en stor sø oppe imellem fjeldene. Det er den sammen sø som forsyner elværkets turbiner med vand, som så leverer strøm til Sisimiut. Søen er ca. 30 km lang, så det er en stor sø!

Vi sejlede næssten ind til bunden af søen, hvor vi på vejen så en stor rensdyrtyr, som min onkel og jeg gik i land efter. Vi kom helt tæt på, og min onkel var klar til at skyde, men valgte at lade vær, da han mente at kunne se tegn på at den var i brunst. Når rensdyrene går i brunst giver det en dårlig smag til kødet, og det går derfor til spilde, hvis man skyder sådan en.

Det var det første vilde rensdyr jeg har set, og hvor var den flot og stor. På min første rensdyrjagt, var jeg jo desværre ikke så heldig at se nogle rensdyr, udover det som min onkel allerede havde skudt. Det var derfor en stor oplevelse endelig at se en.

Vi valgte at sejle lidt længere ind i bunden af søen, hvor vi allerede fra båden kunne se 3 rensdyr oppe ad fjeldet. Vi gik i land, og så gik turen ellers bare i den retning som rensdyrene var forsvundet. Da vi kom op hvor fjeldet begyndte at flade ud, stod de 3 rensdyr og spiste. Det var en tyr, en hun og en kalv. Der gik ikke mange minutter før at min onkel havde skudt hunnen og Per havde skudt tyren. Derefter rakte Per mig sit gevær og sagde, at kalven var min.

Den flotte tyr der kom helt tæt på mig.

Derefter begyndte jeg på en lang jagt efter kalven. Da området var meget fladt, var det rigtig svært at snige sig ind på kalven uden at blive opdaget af dyret. 

Under jagten af kalven fik jeg kom der på et tidspunkt en stor tyr tæt forbi. Den kom bare lige pludselig ud af det blå. Jeg blev helt overrasket. Jeg var så tæt på, at jeg sagtens kunne have skudt den, men da jeg ikke vidste om den var i brunst, lod jeg vær. I stedet tog jeg nogle flotte billeder af den. Det var ret vildt at være så tæt på den! 

Efter flere forgæves forsøg frem og tilbage nær det område, hvor dens forældre blev skudt, var jeg lige ved at give op. Men så kom Per mig til undsætning, og hjalp mig med at snige mig ind på dyret. Vi fandt et sted, hvor jeg kunne lægge mig til rette med geværet rettet mod dyret. Vi var stadig indenfor skudafstand, selvom vi var et godt stykke fra dyret. Jeg prøvede at huske alle de ting, jeg havde lært under min værnepligt i militæret, under vores mange timer på skydebanerne. Men det er ved at være 2 år siden at jeg stoppede der, så det skulle lige graves lidt frem.

Kalven jeg skød, det er en lille hun.

Jeg tog sigte, holdt vejret og trykkede på aftrækkeren. Jeg ramte dyret højt i maven, og desværre ikke i hjertet, som jeg ellers sigtede efter. Dyret var dog ikke mere såret end at det kunne flygte lidt videre, hvorefter det lagde sig et stykke fra os. Vi sneg os helt ind på det, og gemt bag en sten tog jeg igen sigte og ramte den lige i hovedet, så den døde.

Det var en helt vild adrenalinoplevelse! Det er virkelig ubeskriveligt fedt at jage og skyde noget levende, da jeg tidligere ellers kun har skudt efter ting. Jeg kommer til at lyde helt skydegal, men det var en stor oplevelse :-D

Mig og mit bytte!

Min onkel & jeg sammen med mit bytte.

Derefter skar vi hovedet af og indvoldene ud, og så var dyret klar til at blive transporteret ned til båden. Men inden turen gik ned ad fjeldet med dyrene, gik vi en tur vestpå på fjeldtoppene, for at se om der var flere dyr, da vi havde set rigtig mange friske rensdyrspor i området. Vi så desværre ikke andet end en nogen sneharer, men vi fik nydt vores madpakker med en smuk snedækket udsigt til alle sider.

Madpakkerne nydes på fejldtoppen.

Kalven slæbes ned ad fjeldet.

Seje Per bærer sit bytte ned til båden.

Derefter transporterede vi dyrene ned til båden igen, og tog sejlturen tilbage over søen. Det var en lang og kold sejltur, da vinden gjorde vandet meget uroligt, samtidig med at vi havde meget vægt i båden.

Min onkel og jeg graver kartofler op.

Vi var hjemme omkring kl. 17.30, i flot aftensol. Til aftensmad fik vi kalvelever, fra rensdyret jeg havde skudt, med rødvinssauce og friske grønlandske kartofler, som vi gravede op bag ved Pers hytte, da han har et lille område, hvor han dyrker kartofler. Og selvfølgelig rødvin og øl!

Søndag sov vi længe og spiste lækker morgenmad med æg og bacon. Derefter gik jeg en lille tur langs elven i nærområdet, og derefter pakkede vi lige så stille sammen.

Vi nåede lige at sejle før at eftermiddagens lavvande blev alt for lavt. Det var en rigtig flot tur hjem i fantastisk vejr, i den lille gule jolle.

Tjærlighed frâ Grønland